Dagens horoskop for Skytten

 

Dagens horoskop for SkyttenSkyttens indre jeg:

Skytten er et positivt menneske, der med humor charmerer mange. Han er idealistisk og kæmper mod uretfærdighed. Samtidig kan han være helt ubeskriveligt udiplomatisk og siger hvad han mener, uden tanke for modtageren. Men vidste du, at Skytten bliver irritabel, når han keder sig og at han nemt har ondt af sig selv? Stjernetegnenes indre jeg viser hvad der gemmer sig bag de almindelige reaktionsmønstre og generelle karaktertræk, vi kan finde om stjernetegnene.

Skytten er lige så optimistisk inden i, som han er uden på. Han er overbevist om at problemer altid har en løsning og at lykken venter lige om hjørnet. Ordene ”I morgen er der atter en dag” lever han gladelig efter.

Ligeså glad som Skytten er og overbevist om at der er noget godt i vente, lige så irriteret bliver han, når noget står i vejen for ham. Tålmodighed er ikke Skyttens stærke træk. 

Når Skytten bliver irritabel eller ked af noget, hvilket sker ret så sjældent, så føler han at andre ikke forstår ham. Han får ondt af sig selv og bliver nedtrykt. Heldigvis går det hurtigt over igen, netop på grund af Skyttens optimisme.

Nye ting, nye oplevelser, nye mennesker tiltrækker Skytten, der elsker at spændingen ved alt det nye. Det kan virke lidt overfladisk og er det til tider også, for så snart tingene bliver mere rutineprægede, så keder han sig, og så er det han bliver nedtrykt og fornærmet.

Selvtillid mangler Skytten ikke, han er overbevist om at han er noget helt særligt.

Skytten kan nyde godt af at udvikle sin empati for andre og lære at tænke før han taler, så han ikke sårer andre unødigt. Det kan være svært for Skytten at blive bedre til ikke at kede sig, men han kan blive bedre til at give andre mennesker eller oplevelser en chance, for der kan ligge stor spænding i at gå dybere ind i en oplevelse, end hvad Skytten er vant til.