Dagens horoskop for Tvillingen

 

 

Dagens horoskop for TvillingenTvillingens indre jeg:

 

Tvillingens særlige kendetegn er mange, og at håndtere forandringer og pludselige hændelser er en af stjernetegnets helt store styrke. Hvordan stjernetegnet håndterer tingene udadtil og hvilke følelser, der ligger inden under, er to helt forskellige ting.

Selvom Tvillingen klarer nye ting og udfordringer som om det er det mest naturlige i verden, og gør det tit og ofte, så reagerer stjernetegnet psykisk ved at blive noget nervøs. Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke er en af Tvillingens nære venner, men det ret så sprudlende temperament, som Tvillingen har, kan også eksplodere ud i følelsesmæssige udbrud, når der opstår for mange af de situationer, som Tvillingen ”bare skal kunne klare”, og Tvillingen føler sig da til tider også som en fjeder, som det bare forventes springer tilbage.

Tvillingens altid imødekommende og livlige facon fascinerer og tiltrækker mange. Tvillingen får hurtigt nye venner, der gerne vil have noget af den glæde, som Tvillingen udstråler, men for
Tvillingen selv er det facade. Stjernetegnet forventer noget af sine venner, og de mennesker der kun ønsker at sole sig i Tvillingens popularitet og positive udstråling bliver hurtigt sparket ud til højre. Der er ikke overskud eller tålmodighed til mennesker, der ikke giver noget igen.

For at få overskud til at håndtere hverdagen og alt hvad den byder sig, har Tvillingen brug for at kunne trække sig tilbage og nyde tiden alene. Selvom stjernetegnet er meget social, så er det kun i begrænset omfang. Tvillingen har det godt i sit eget selskab, og har simpelthen brug for at lade op på denne måde.

Tvillingen har en tendens til at have venskaber baseret på, hvordan vennerne forholder sig til Tvillingen. Stjernetegnet kan udvikle sig ved at arbejde hen imod at acceptere, at vigtigheden af at andre menneskers kvaliteter bør overstige hvor meget de mennesker nu ser op til Tvillingen. Sladder og snak om alt muligt er noget Tvillingen holder meget af, men diskretion er en dyd, som han kan nyde godt af at opnå.