Historien bag Wordfeud

Bag historien bag Wordfeud gemmer der sig endnu en af de efterhånden velkendte "IT-solstrålehistorier, hvor en mærkelig ide pludselig viser sig at være ikke bare god, men også rigtig, rigtig mange penge værd.

 

Historien bag Wordfeud - det startede med Scrabble

Wordfeud har sine rødder i Scrabble. Det har de fleste der har prøvet at spille begge dele nok også regnet ud. Bræt, regler osv er nemlig stort set det samme. 

Scrabble blev opfundet tilbage i 1938, af Alfred Mosher Butts, der videreudviklede et andet spil kaldet Lexiko, men det blive ikke en kæmpe succes før giganten Macy's begyndte at sælge spillet. 

Det var Macy's direktør, der havde prøvet at spille en variant af spillet på en ferie, og da han kom hjem insisterede han på at forretningskæden skulle til at sælge netop det spil. Det fik hjulene til at dreje hurtigere og hurtigere, og idag sælges spillet i 121 lande på 29 forskellige sprog. 

 

Historien bag Wordfeud: Håkon BertheussenScrabble bliver til Wordfeud

Nordmanden Håkon Bertheussen på blot 28 år, udviklede spillet, som hærger både i Danmark og udlandet. 

I et norsk interview med Håkon, der er IT-udvikler, siger han, at han slet og ret var nysgerrig på om han kunne finde ud af at lave en applikation. 

Han havde ingen forventninger om at han kunne leve af det, men idag tjener han penge på både gratis versionen og den fulde version. 

I gratis versionen sælges der reklamer, som han har et amerikansk reklamebureau til at styre. Og i den fulde version får han naturligvis de 15-20 kr. det koster at købe den. 

Men det er ikke gratis at opretholde sådan en applikation. Der skal både være support, videreudvikling, oversættelser samt betalinger til Apple og Google for at Wordfeud sælges igennem deres App-sider. Faktisk tager Google og Appel ca. 30 % for at sælge produktet. 

Du skal dog ikke have ondt af Håkon. Der går forlydender om at han tjener over 60.000 kr. om dagen (!!) på Wordfeud - den app han bare byggede for sjov. 

 

Læs mere:

  1. Historien bag Wordfeud
  2. App til IPhone og IPad
  3. Sådan kommer du i gang
  4. Regler
  5. Point
  6. Brættyper
  7. Funktioner i spillet
  8. Ordlister

Skrevet af Nina Henriksen