Interview med Mikael Elkan

Mikael Elkan er Cand Mag og underviser i kommunikation ved CBS i København. Han har desuden en lille virksomhed som afholder kurser og foredrag om blandt andet kommunikation.

Krydsord.dk fandt interesse for Mikael Elkans arbejde via hans hjemmeside, Elkan.dk, hvor man kan finde enorme mængder information omkring det danske sprog anskuet fra mange forskellige vinkler.

Krydsord.dk har nu haft fornøjelsen af at tale med Mikael Elkan omkring hans passion for sproget.

Her kom vi bl.a. ind på hans egen kamp for retten til at bruge sproget forskelligt, samt hans holdning til den sproglige udvikling i Danmark.

 

Hvorfra kom ideen til Elkan.dk?

- Da jeg i sin tid læste dansk på universitetet, fik jeg hele tiden mange af de samme spørgsmål omkring det danske sprog. Og da de var blevet gentaget nok gange, så valgte jeg ganske enkelt at lave en hjemmeside, hvor jeg fik nedskrevet de mange forskellige formuleringer og problemstillinger som folk mødte i det daglige.

Hvorfra kommer din store interesse for sproget?

- Det er lidt svært at sige. Jeg har altid haft denne nysgerrighed inden for det sproglige, og generelt har jeg altid fået at vide, at jeg var sprogligt begavet.

Omfavn sproget

Hvad er formålet med din hjemmeside? Og er formålet det samme i dag som dengang du startede den op?

- Formålet er ikke længere helt det samme. I dag handler det mere om en øget tilgængelighed inden for det danske sprog. I starten benyttede jeg mig af siden til at formulere tingene kort og enkelt for mig selv, så det hele ikke blev unødvendigt kringlet. Jeg spurgte mig selv; forstår jeg selv det jeg skriver, når det er kogt helt ned og udenomssnakken er skåret væk?

Senere udviklede det sig så til en slags oprør mod, hvad man kalde en akademisering af sproget – at man nødvendigvis skal formulere sig på den og den måde. Jeg går generelt ind for det simple sprog, uden unødvendige, akademiske formuleringer. Jeg synes der er en tendens i Danmark, hvor akademikere og andre højtuddannede går i rette med dem der har knap så lange uddannelser. Jeg mener ikke at sproget trives bedst som sådan en ensrettet størrelse. Når folk fra bestemte steder eller sociale lag taler på en bestemt måde, så er der en årsag til det. Det udvisker vi ved bare at rette til og på en eller anden måde monopolisere sproget.

Du har nu kørt dit site, Elkan.dk i ca. 10 år, hvordan ser du det danske sprog har udviklet sig i løbet af disse ti år?

- Det skriftlige har i høj grad indhentet det talte sprog, forstået på den måde, at alle har adgang til at ytre sig skriftligt via internettet. Det har fået sprognormerne til at skride i forhold til den måde, vi brugte sproget på tidligere. Større sproglighed via netmediet – bruger skriftsprog mere – sociale medier – sprognormen er skredet. I og med vi alle bruger nettet meget mere, er ytringsfriheden blevet udvidet forstået på den måde at det er blevet meget nemmere at komme til orde. Dette finder jeg rigtig positivt.

Du taler på dit site om en ensartning af det danske sprog - bl.a. pga. mediernes rolle – ser du negativt på denne udvikling i det danske sprog?

- Det synes jeg overvejende er negativt. Vi normaliserer sproget alt for meget. Vi er oprindeligt en nation, der har utallige måder at tale på – vi taber således dialekternes mange særegne ord og udtryk, og sproget bliver på den måde fattigere. Vi mister kontaktfladen mellem dialektfladen og sprognormen, hvor det vi siger og måden vi siger det på, kan lede os tilbage mod forståelsen af, hvem vi er. Dialekter er i dag blevet til underholdning i stedet for ligeværdige udtryksformer.

Kunne man ikke forestille sig, at danskerne har nemmere ved at kommunikere med hinanden, når der ikke længere er så store forskelle i dialekterne?

- Man kan godt sige, at en sådan forandring ikke nødvendigvis kun er negativ. Danskerne kan jo godt have svært ved at forstå hvad hinanden siger. Men det er ærgerligt hvis forskellene i sproget ensartes, og koges ned til at være simpel underholdning.

Oprindeligt lægger dansk sprogpolitik op til, at vi holder fast i historien; ord som ’diskussion’, ’rejektion’ og ’konklusion’ har fonetisk set den samme endelse – men de staves forskelligt, og det er der en historisk forklaring på. Hvis vi for nemheds skyld en dag ændrer på dette, så mister ordene deres rodfæste i historien.

Internettet har efter din mening haft en afgørende rolle i forhold til det sproglige – kan du pege yderligere på, hvordan denne påvirkning foregår?

- Vi er lige nu meget upræcise i vores måde at kommunikere på. Medieforbruget stiger helt enormt – ikke mindst den hurtige kommunikation. Altså i modsætning til når man skriver en bog, hvor det hele vendes igen og igen inden det udgives. I dag er det sådan, at man taler, og så diskuterer man meningen af det bagefter.

’Før i tiden’ var det selve udredningen (bogen, artiklen eller andet) der var udtryk for meningen – der er således byttet om på rækkefælgen af ytring og mening. Derudover er der sådan noget som realityprogrammer, hvor nogen siger noget i fuldskab for åbent TV – og måske efterfølgende er nødt til at undskylde for det. På Facebook og i blogs sender folk ting ud i det offentlige rum, før de rigtigt har tænkt over det. Vi ytrer os og tager efterfølgende dialogen om, hvad vi egentlig mente – ikke omvendt. Det er ikke nødvendigvis negativt – men det er en stor omvæltning i forhold til tidligere, hvor man kun kunne ytre sig, hvis andre mente, man havde noget relevant at sige. Nu er rummet åbent for alle – på godt og ondt.

Noget andet der er nyt, er at vi nu kan komme i kontakt med forfatterne – både af artikler, bøger, blogs og andet. Der er således en øget tilgængelighed og skribenterne skal således i højre grad forholde sig til modtagerne, hvor det før i tiden udelukkende var præget af envejskommunikation og distance mellem afsender og modtager.

Har de danske uddannelsesinstitutioner (fra Folkeskole og opefter) efter din mening den rette tilgang i omgangen med de unge i forhold til sproget?

- De kan ganske enkelt ikke følge med. Det er medierne der sætter dagsordenen i forhold til sproget i dag. Jeg underviser selv på CBS, og her møder jeg en skov af bærbare computere – det er helt fint med mig, da det sådan set bare øger kravet til nøjagtigheden i de ting, jeg siger – de studerende kan ganske enkelt fact-tjekke mig sekundet efter jeg har sagt noget.

Helt konkret burde man måske lære de unge at interagere mere med medierne, da det jo bliver en mere og mere reel del af virkeligheden. Medierne giver utallige muligheder for at ytre sig og socialisere med andre. Hvad det reelt har af betydning, bør de unge blive mere bevidste om. Det kunne uddannelsesinstitutionerne godt tage på sig.

Du taler om Facebook-sprog og sms-sprog på din hjemmeside. Hvad er dit syn på de sociale mediers indflydelse på sproget?

- Det er helt fint med sociale medier. Måske er de en anelse overvurderet efter min mening. Det er vigtigt at bevare et fokus på adskillelsen af sproget, men det mener jeg faktisk også de unge er. De er i stand til at skelne mellem hvordan man skriver i en dansk stil, og hvordan man skriver i en blog eller på Facebook. De kender således de genrer, de befinder sig i. Det er med til at øge de unges sproglige bevidsthed, da de skal hoppe ind og ud af de forskellige genrer, de befinder sig i.

Undersøgelser har vist, at småbørn kan lære simpelt tegnsprog før de kan lære at tale. Hvad siger det dig?

- Det viser os, at børns sproglighed starter tidligere, end vi tror. Det kommer slet ikke bag på mig, at det forholder sig sådan, og man burde undersøge mere om, hvad dette har af betydning. Vi ved jo allerede at den sociale arv spiller meget ind på sprogligheden – lavere uddannede forældre har en tilbøjelighed til at vente med at kommunikere med deres børn, indtil børnene rent faktisk begynder at tale, og således kommer endnu senere i gang fordi de mangler den nødvendige stimulation fra den voksne.

Hvad ønsker du for det danske samfunds forhold til sit eget sprog?

- Sproglig korrekthed er dybt irriterende. Sproglig afvigelse er ikke bare noget der kan karakteriseres som forkert eller rigtigt – vi retter hinanden uden at have forståelse for hvor forskellen kommer fra. Det er efter min mening en forfejlet tilgang. De mere uddannede retter på de mindre uddannede uden at der stilles spørgsmål ved dette. Det er en tendens vi burde ændre, så der bliver færre sprogrevsere i blandt os.

Jeg ser desuden frem til, at indvandrerne og deres efterkommere i det danske samfund begynder at sætte deres præg på vores sprog. På tyrkisk bruger man ikke en og et, og på de latinske sprog har man kasus-systemet som er fundamentalt anderledes fra vores det danske sprogs opbygning. Den slags må sætte sine spor en dag.

Krydsord.dk ønsker Mikael Elkan alt mulig held og lykke fremover, og siger tak for en god snak om det danske sprog. Lige nu gennemgår Elkan.dk en større moderniseringsproces som vi glæder os til at følge.