1500 gratis opgaver på Krydsord.dkDet er ikke en tidlig aprilsnar og der står ikke noget med småt.

Krydsord.dk er fra og med i dag blevet 100% gratis! 

Det betyder altså at du kan løse små 1500 krydsord uden at betale noget som helst. 

Start nu - gå direkte til: 

 

Andre ændringer på hjemmesiden

Skiftet til at være gratis har også medført nogle designmæssige ændringer.

Vi har gjort det nemmere at gå til dén opgavetype du ønsker ved at indsætte 8 knapper til venstre i menulinien, og da alle opgaver er gratis har vi naturligvis fjernet shoppen. 

Derudover vil du opleve at der er kommet flere reklamer ind på hjemmesiden. Dette er for at kompensere for tabet af omsætning... ikke fordi vi selv synes de er flotte.... Alternativet ville simpelthen være at lukke siden.

 

Hvad med dine klip?

Hvis du har klip på din konto, vil du måske tænke, hvad du nu skal gøre med dem. 

Eftersom alle opgaver bliver gratis og vi ikke tilføjer andre produkter til shoppen er der jo ikke noget at bruge klippene på.... Helt korrekt.  

 

Kan jeg få pengene tilbage?

Da vi antog at der skulle være mulighed for at få pengene for ubrugte klip tilbage, snakkede vi med Forbrugerombudsmanden for at finde ud af hvordan vilkårene for tilbagebetaling skulle være. 

De fortalte os dog, at de reelt ikke mente at vi var tvunget til at betale pengene tilbage, da der ikke var tale om at vi ikke kunne levere det produkt kunden havde betalt for - men i stedet faktisk leverede mere end det kunden havde betalt for. At der så var andre der fik det samme helt gratis, var selvfølgelig irriterende for den kunde, der havde betalt - men det gjorde ikke at der kunne gøres krav om at få pengene tilbagebetalt. Det samme er tilfældet hver jul, hvor kunder køber noget til fuld pris inden, og så til 50% rabat i januarudsalget.

Så... juridisk set lader det til at svaret er nej... Men er det god stil?

Vi ville selv synes det var vildt irriterende, hvis vi lige havde købt noget som dagen efter så blev foræret væk gratis, eller hvis vi havde "købt til lager". 

Så nej... det er ikke god stil... 

Derfor føler vi især at det vil være urimeligt at sige nej til jer, der tilhører disse to kategorier; altså jer der har købt i marts og jer der har flere klip tilbage, end der er opgaver på siden. 

Men inden du skynder dig at bede om at få pengene retur, så er der endnu en ting vi håber du vil tage med i din overvejelse af, om netop du vil bede om at få pengene retur:

Krydsord.dk har over det seneste halvandet år i gennemsnit solgt for mindre end 5.000 kr. om måneden.... Det er ikke en slåfejl... fem tusinde kroner. 

Dette har skulle dække omkostninger til IT-udvikling, opgraderinger, servere, grafikere, support, produktion af nye opgaver, programlicenser, betalingsløsninger osv. ... og i teorien også løn til de 4 personer, som det har krævet at holde Krydsord.dk kørende.

Det kræver vist ikke nogen matematikgrad at regne ud, at det i forvejen har været en rigtig dårlig forretning, og at vi var nødt til at gøre noget for ikke at skulle lukke.

En tilbagebetaling af overskydende klip ville gøre dette billede endnu mere grumt.

Vi håber derfor at du vil overveje, om du ikke kan leve med at se pengene for dine klip som værende en betaling for alle de opgaver der ligger på Krydsord.dk lige nu plus alle de opgaver der kommer i fremtiden... Vi er nemlig ikke færdige med at lave opgaver.... Og dem får du jo også adgang til gratis. 

Det ville være en stor hjælp for os!! ....

 

Vi glæder os til at levere gratis opgaver til dig i fremtiden!

Med venlig hilsen,

Hanne, Gert, Nina og Nicolai