Flere krydsord - ja tak!Hvorfor er der ikke flere opgaver på Krydsord.dk??
 
Der er en del, der har efterspurgt, at der kom nogle flere opgaver på Krydsord.dk, og det tager vi selvfølgelig seriøst.
 
Vi kan love dig, at der er mange flere opgaver på vej, men vi kan også glæde dig med at de første sæt opgaver er klar allerede nu.
 
Udover de normale gratis krydsordsopgaver, som vi selvfølgelig stadig har på Krydsord.dk, har jeg nu også lavet 2 splinternye krydsordshæfter til print, som du kan få til en meget favorabel introduktionspris. 
 
Begge hæfter indeholder 20 sider, spækket med opgaver - allesammen lavet af mig - lige til at printe ud og løse.
 
Så har du brug for lidt ekstra underholdning på sofaen, noget udfordring i sommerhuset, lidt dansk-træning fordi du bor i udlandet eller en gaveidé til din mor, bare fordi hun er dejlig, så er disse hæfter lige noget for dig. 
 

Hæfte med lette og medium opgaver

Det første hæfte du kan købe er et blandet hæfte med hele 38 sjove og spændende opgaver for kun 15 kr. 
 
Hæftet indeholder: 
 - 8 almindelige krydsord.
 - 8 Puslekrydser
 - 4 Quizkrydser
 - 6 Mini krydsord
 - 8 Quizzer
 - 2 Rebusser
 - 2 Find fem forskelle
 
Hæftet er perfekt til dig, der vil have lidt af hvert.
 
Se et billede af indholdet i hæftet her.
 
Køb hæftet her!
 

Hæfte med svære krydsord

Det andet hæfte er en rigtig hjernevrider. 20 sider med 20 svære krydsord til dig, der ikke kan få nok med udfordring, når det kommer til at løse krydsord.
 
Jeg har selv lavet alle opgaverne, så jeg lægger hovedet på blokken og siger, at de er fejlfri :)
 
Det svære hæfte koster ligeledes kun 15 kr, hvilket er langt billigere end du vil finde noget andet sted. 
 
Se et billede af indholdet i hæftet her.
 
Køb hæftet her!
 

Endnu flere opgaver på Krydsord.dk

Følgende er bestemt ikke officielt endnu, men jeg synes alligevel godt jeg kan fortælle, at der faktisk kommer endnu flere opgaver ud på Krydsord.dk inden længe. 
 
Vi er nemlig i fuld gang med at udvikle et nyt system, der opfylder et andet af Jeres ønsker: Muligheden for at gemme online opgaver, der ikke er løst færdige. 
 
Med dette system vil vi kunne give dig et langt bedre produkt, hvor du ikke bare kan gemme påbegyndte opgaver, men også har mulighed for at se hvor mange opgaver du har løst i alt, se hvilke opgaver du er igang med at løse, se hvilke brugere der har løst flest opgaver og meget, meget mere. 
 
Når dette system lanceres, vil du få muligheden for at købe endnu flere krydsord i alle sværhedsgrader, og du vil selv kunne vælge om du vil løse dem online eller printe dem. 
 
Bare rolig.... Det er stadig gratis at oprette og have en bruger, og vi vil stadig give dig masser af gratis krydsord på Krydsord.dk. 
 

Jeg vender tilbage

Hvis du har læst med helt herned til, så vil jeg først og fremmest sige tak for det :) Dernæst vil jeg blot sige, at jeg snart vil vende tilbage med både flere hæfter og mere information om det nye system som kommer på Krydsord.dk

Med venlig hilsen,

Hanne, Gert, Nina og Nicolai