Stjernetegn

Hjul over alle 12 stjernetegnDe fleste af os ved hvilket stjernetegn, vi selv er født i. Måske ved vi også hvilket stjernetegn vores partner er født i, eller måske hvilket stjernetegn de nærmeste familiemedlemmer eller venner er født i.

For de fleste af os stopper vores viden dog også dér, I denne tekst giver Krydsord.dk, med hjælp fra Horoskoper.net, en grundig introduktion til hvad et stjernetegn er, historien bag stjenetegnene.

Hvilket stjernetegn, du er født i, er det første du skal vide for at tage det første skridt ind i den spændende, fascinerende og mystiske verden som astrologien udgør.

 

Hvordan ved du hvad dit stjernetegn er?

Dit stjernetegn er bestemt af hvor i stjernetegnscirklen solen befandt sig, den dag du blev født.

Hvis du kender den dato du blev født - og det gør de fleste jo - så kan du således også finde ud af, hvilket stjernetegn du er.

Stjernetegnene er:

Horoskoper for VædderenHoroskoper for TyrenHoroskoper for TvillingenHoroskoper for krebsenHoroskoper for løvenHoroskoper for JomfruenHoroskoper for VægtenHoroskoper for SkorpionenHoroskoper for SkyttenHoroskoper for StenbukkenHoroskoper for VandmandenHoroskoper for Fisken

 

Hvad er et stjernetegn?

Et stjernetegn kaldes på engelsk for et ”sun sign”, altså et soltegn. Ordet ”soltegn” giver mere mening end ordet ”stjernetegn”, fordi stjernetegnet bestemmes af hvor solen var, den dag du blev født.

De fleste mennesker ved, at der findes 12 stjernetegn, ét for hver måned i året. Stjernetegnene danner til sammen et ”hjul” eller en cirkel. Hjulet illustrerer planeten jorden, og hvordan stjerner og planeter bevæger sig uden om jorden.

Solen bevæger sig rundt om jorden én gang om året. Den bevæger sig igennem alle de tolv stjernetegn i stjernetegns-cirklen, og befinder sig en måned ad gangen i hvert stjernetegn. Tegnet som solen befandt sig i på dit fødselstidspunkt, er det tegn du får tildelt som stjernetegn.

 

Få et horoskop

 

Hvem opfandt stjernetegnene?

Stjernetegnshjulet, der også kaldes ”zodiac” på engelsk, blev skabt for tusinder af år siden.

Det er et hjul, der er inddelt i 12 afsnit og hver inddeling er 30 grader. Det er faktisk et koordinatsystem for solens bane om jorden.

Allerede 1000 år før Jesu fødsel blev hjulet benyttet til at spå om fremtiden. For eksempel kunne de dengang bruge stjernetegnshjulet til at finde ud af, hvornår det var bedst at høste sine afgrøder, eller hvornår det var smart at holde bryllup.

Der er optegnelser der viser, at allerede 2000 år før romerne brugte babyloniere og egyptere også systemet.

Horoskop-systemet blev udviklet langt senere. Selvom det var meget populært fra 1600-tallet og frem, at lave årshoroskoper, så blev den form for horoskoper som vi kender i dag, først rigtigt forfinet i 1930’erne.

 

Mere om stjernetegn

Dit stjernetegn er som sagt bestemt af, hvor i stjernetegnscirklen solen befandt sig, den dag du blev født.

Hvert eneste stjernetegn har tilknyttet en planet, der påvirker stjernetegnet og bevirker, at det har nogle helt bestemte karaktertræk. Ud over planeterne findes der også elementer og kvaliteter.

Vil du vide mere om, hvad der sker for dig og dit stjernetegn, kan du her på Krydsord.dk også læse dagens horoskop, dit ugehoroskop, dit månedshoroskop og dit årshoroskop.

Læsning af horoskoperne kan give dig alt fra daglig hyggelæsning og inspiration til et mere langsigtet perspektiv på i hvilken retning din tilværelse vil udvikle sig i fremtiden.

Astrologien giver overordnet set et generelt billede af dine karaktertræk. Man siger, at solen er den vigtigste indflydelse i dit horoskop, og afspejler hvordan du opfatter ting, oplevelser og andre mennesker.

Stjernetegnet viser bare ikke, hvordan de andre planeter også påvirker dig. For at få et komplet billede af din personlighed, er det nødvendigt at få lagt et personligt fødselshoroskop. Du kan besøge Horoskoper.net og læse mere om at få lavet dit personlige horoskop.