Stjernetegn Jomfruen

Dato 24. august til 23. september
Element Jord
Kvalitet Bevægelig
Styrende planet Merkur

 

Jomfruen er det eneste stjernetegn, der er feminint. Det har indflydelse på stjernetegnets reaktioner og omsorgsfuldhed. Merkur, der påvirker stjernetegnet med intelligens, bevirker at man aldrig er i tvivl om Jomfruens høje begavelse.

Jomfruen er også perfektionistisk anlagt – og det til det ekstreme- og kan til tider være alt for kritisk, men det er udelukkende for at opnå et endnu bedre resultat. Jomfruen er hårdtarbejdende og sin egen værste kritiker. Det gør jomfruen til en værdsat og eminent medarbejder blandt ledelsen, mens kolleger kan blive trætte af Jomfruens konstante bedreviden og kritik.

Fornuften råder, når Jomfruen skal tage beslutninger. Selvom Jomfruen kan have mange følelser inde i, så er det hjernen stjernetegnet bruger, når der skal tages beslutninger frem for hjertet. Jord-elementet, står for praktiske beslutninger og et solidt fundament.

Jomfruen er meget analytisk og det er en stor fordel ikke bare på jobbet, men også i privatlivet. Det er Jomfruen, som vennerne går til, når de skal have hjælp til et problem eller have rådgivning om noget. Jomfruen er utroligt god til at se en sag fra flere sider, og er dén, der har det store overblik. Stjernetegnet elsker at involvere sig i andres problematikker, og nyder, når der er nogen han eller hun kan hjælpe.

Hos Jomfruen bliver kortene holdt tæt ind til kroppen. Jomfruen deler hverken sine tanker eller følelser med nogen, før de har bevidst deres værd som meget tætte venner. Derhjemme i trygge omgivelser er det, at Jomfruen endelig kan slappe af, og vise sine inderste følelser, og den følsomhed, som ligger inderst inde. Langt de fleste mennesker oplever aldrig Jomfruens sårbarhed, for den er forbeholdt hjemmets fire vægge samt de aller næreste i familien. 

 
Dagshoroskop: Stjernetegn Jomfruen

--> Ugehoroskop for Jomfruen -> Månedshoroskop for Jomfruen

 

-> Årshoroskop for Jomfruen

                                     

Læs mere om stjernetegnene