Stjernetegn Krebsen

Krebsen

Dato Den 22. juni til den 22. juli
Element Vand
Kvalitet Kardinal
Styrende planet Månen

 

Krebsen er det eneste tegn, der har Månen som styrende planet. Månen kaldes også for luminar, ligesom solen. Månen repræsenterer vores indre jeg - alle de ting vi føler og tænker, som gør os til dem vi er.

Glem alt om facade og kunstige smil. Månen er det ægte menneske. Derfor er Krebsen også en person, der er yderst sensitiv og går med følelserne uden på tøjet. Han er kærlig og omsorgsfuld og intuitiv til det helt ekstreme.

Har du problemer, eller er du ked af det, så kan Krebsen fornemme, at der er noget galt. Krebsens behov for at passe på dem, han kender, betyder også, at han ikke bare ser til, eller taler overfladisk snak, når du har problemer. Han vil oprigtigt gøre alt hvad han kan, for at hjælpe dig med dine problemer.

Familien betyder meget for Krebsen. Han er et hjemmemenneske og sætter forholdet til familie og venner højere end noget andet. Han har et stort behov for tryghed i alle af livets forhold. Både den mandlige og kvindelig Krebs har behov for at have et trygt hjem, for at føle sig godt tilpas, og for at kunne fungere i livet uden for hjemmet.

Hvad kærligheden angår, så foretrækker Krebsen længerevarende forhold. Et af Krebsens kendetegn er, at han har svært ved at give slip. Han holder fast i forhold, selv efter han forlængst burde være gået. Selv længe efter et forhold er afsluttet, kan han have svært ved at komme videre i livet.

Krebsen har også temperament. Han kan godt blive vred, og føler uretfærdighed meget stærkt. Ofte bliver han fornærmet, hvis han føler, han ikke er blevet behandlet med behørig respekt. Han bærer nag - det kommer af at han har svært ved at give slip. Han kan smile og acceptere en undskyldning og samtidig med planlægge en sød hævn over den, der har behandlet ham dårligt.

 

Dagshoroskop: Stjernetegnet Krebsen

 

 

--> Ugehoroskop for Krebsen  --> Månedshoroskop for Krebsen --> Årshoroskop for Krebsen
 
 

Læs mere om stjernetegnene