Ugehoroskop for Krebsen

 

Krebsen - ugehoroskopDu er kærlig og omsorgsfuld ud ad til, og dine venner og omgangskreds omfatter dig opfatter dig tit som gruppens ”mor” – og det gælder både for den mandlige og kvindelige Krebs.

Du er den rolige og fornuftige, der skal hjælpe de andre med at få styr på deres rod – uanset om det er inden for spørgsmål om kærlighed, job, økonomi, familieliv osv. Du er den, de går til, når de har brug for et lyttende øre eller en skulder at græde ud ved.

Du vil gerne gøre alle tilfredse, og det ved dine venner. De er glade for at vide, at du står klar med dine gode råd og viden. Du er god til at se en sag fra alle sider, og derfor er det nemt for dig at rådgive på en ordentlig måde. Du taler aldrig dine venner efter munden, og derfor har de fuld tillid til dig.

Du vil også gerne have styr på dine venner – det betyder, at de nogle gange føler, at de skal stå til ansvar over for dig. Derfor sker der tit det, at selvom du har guidet en ven igennem en problematisk periode, så ved du ikke, om han eller hun har fulgt dine råd, for de melder ikke tilbage. Selvom du er mor for gruppen, så har dine venner ikke lyst til at have en mor, de skal stå til ansvar over for.

Du har tendens til at være noget humørsyg, og det kan være svært for dem omkring dig, at vide hvilket humør du er i – ikke bare i dag – men i dette minut – for du kan gå fra at være glad og udadvendt til at være mut og indelukket på få sekunder.

Arbejdsmæssigt er du begavet, og du bliver af arbejdskolleger opfattet som et menneske, der går efter guldet, snarere end én, der har lyst til at arbejde sig op fra bunden.