Ugehoroskop forLløven

 

Løven - ugehoroskopLøven er junglens konge og på sammen måde, går du også som en konge på jorden. Du har en højtidelighed om dig, og en tydelig forventning om, at du er det vigtigste menneske i lokalet – uanset hvor du befinder dig. Du er altid én, der bliver lagt mærke til og andre synes, du har en spændende udstråling.

Dit gode humør, dit brede smil og din charme bevirker at du altid er populær. Din omgangskreds er stor, for du er ganske enkelt bare rar at være sammen.

Du tænker stort og ud af boksen – det er noget andre finder fascinerende, for det bevirker, at de selv bliver mere fantasifulde. De får en fornemmelse af, at det er okay at ville noget mere end det gængse, og det giver en styrke for din omgangskreds.

Ligesom du, vil de også søge op ad jobmæssigt, de vil også rejse og have oplevelser – netop fordi de kan se, at du kan. Du inspirerer dem til at søge det gode liv. Al din energi og entusiasme giver dem en tro på, at det kan lykkes.

Der er dem, der synes at din charme er lige i overkanten, og at du konstant skal være i rampelyset. Og det er da også sandt, at du har tendens til at blive fornærmet, hvis du ikke er i centrum for alt hvad der rører sig. Ikke alene vil du gerne bestemme, hvad der skal foregå, du vil også gerne have alles beundrende øjne på dig.

Selv når du arbejder seriøst med noget, kan andre stille spørgsmålstegn ved, om du nu også er seriøs, eller om du kun skal vise dig, bare for at opnå endnu mere opmærksomhed.

Det er ikke dine nære venner, der ser det negative hos dig, men mere tilbageholdende mennesker i din periferi. De kan se dig mere objektivt og falder måske ikke pladask for din charme. De kan se, dit behov for opmærksomhed, og hvordan du spiller op, for at være den vigtigste – og for dem, fremstår du som et forkælet barn.

Husk på, at det ikke er alle, der kan lide én, og at du har rigtig mange nære venner, som holder meget af dig.