Ugehoroskop for Vædderen

 

 

Vædderens ugehoroskopVædderen bliver ofte misundt sin evne til at møde udfordringer med kraft og vilje. Din udadvendthed og charme fordrejer hovedet på andre, der ikke kan lade være med at føle sig tiltrukket af, at du altid er i fuld gang med noget nyt.

Du sidder sjældent stille og hviler dig aldrig før du er færdig med dit projekt og for andre er det ensbetydende med, at du har styr på alting. Du virker organiseret, hvilket du som regel også er. Overblik og overskud er to ord, som andre hæfter på dig.

Din ærlighed, som du er ude af stand til at skjule, er noget andre falder for. Du er altid hudløst ærlig og vil hellere såre end at fortælle en løgn, det er sjældent at man finder så ærlige mennesker. Hvis du lærer at være mere forsigtig når du udtaler dig, også selvom du er ærlig, kan du nå langt.

En af Vædderens mindre tiltrækkende sider er den måde, hvor du gerne vil styre alting. Du er klart den fødte leder, men til tider er der ikke behov for at du skal lede, og du gør klogt i at lære, at andre også kan både lede og klare opgaverne uden din indblanding, ellers risikerer du at blive upopulær.

Der er ingen tvivl om, at du er dybt begavet, men din skarpe tunge kombineret med dine gode formuleringsevner gør dig til en skarp modstander i enhver debat. Andre kan blive bange for at de ikke kan hamle op med dig, og undgår helst at debattere med dig, af frygt for at få hugget hovedet af. Det kan betyde for nogle, at de simpelthen undgår at have særlig meget kontakt til dig, fordi de ikke orker at være i selskab med et menneske, hvor de ikke føler, de har ret til at udtrykke deres egne meninger.