Ugehoroskop for Vægten

 

Ugehoroskop VægtenCharmerende som du er, fordrejer du hovedet på mange mennesker. Du er et menneske fuld af smil og livlig energi. Du elsker at være social, og du har en meget stor omgangskreds og mange venner, fordi du er det festlige midtpunkt, der tiltrækker opmærksomhed. Men dine mange venner er sjældent nære venner og kun en håndfuld kender den person, du virkelig er inden i.

Andre føler sig rigtig godt tilpas, når de er sammen med dig. Du er altid utroligt forstående for deres holdninger og deres synspunkter. Du spørger ind til deres liv og interesser, og alle mennesker kan lide, at der er nogen, der tager en interesse i dem.  Du er meget indlevende, når du er sammen med andre, hvilket bevirker at de har en helt naturlig lyst til at fortælle dig alting.

Du betragtes som et menneske, der er rigtig dygtig til at kommunikere, men samtidig er du tit ikke særligt klar i mælet, for du vil ikke sige andre i mod, men vil snarere bakke dem op i deres egne holdninger. Det bevirker at du til tider opfattes som svag i vigtige debatter. 

Du har i det hele taget behov for, at andre synes om det du gør og siger. Deres anerkendelse er vigtig for dig, og derfor ender du tit op med at ville behage andre, i stedet for at være dig selv.

Dit udseende betyder rigtig meget for dig. Uanset om du er en kvindelig eller mandlig Vægt, så er den måde du ser ud på uden tvivl en stor del af dig. Du skal hele tiden se dig selv i spejlet, og du er meget optaget af, hvordan du ser ud på alle tidspunkter selv når du skal slappe af. Det er noget andre lægger mærke til, og du bliver betragtet som både meget forfængelig men også som et menneske, der mangler selvtillid, fordi du er så optaget af dit udseende.